Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Specialvisitering på Sct. Severin afd.

S-klasserne på Fællesskolen Hammelev Sct. Severin:
Specialklasserne er for elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder med udfordringer inden for kognition, erfaringslæring, hukommelse og koncentration. 
Der kan også være sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder. 
Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og kompetencer, så barnet styrkes socialt, adfærdsmæssigt og fagligt. 
Når det er fagligt og socialt muligt, har vi mulighed for at inkludere eleverne i en af skolens øvrige klasser. Inklusionen kan foregå i enkelte fag eller alle timer.  

Specialklasserne er placeret blandt almene klasser på skolen. Der holdes pause på tværs af specialklasserækken, så der er mulighed for at danne relationer uden for klassen. Pausen holdes forskudt fra almen klasserne.

Klasserne
Der visiteres børn fra alle kommunens skoler. Der er ca. 8 børn pr. klasse og én voksen. I nogle timer er der to-voksne. 
Klasserne er inddelt efter alder, så man går i klasse med alderssvarende klassekammerater. 
Der er et team omkring specialklasserne bestående af lærer og pædagoger, som alle har kendskab til de enkelte børn. Teamet møder alle børnene dagligt i frikvarterer og ugentligt til lektioner, som der undervises i på tværs af specialklasserne som fx musik.

Man bliver tilkoblet en kontakt voksen, som kan skifte afhængig af, hvilken klasse man går i:

Syd: 0.-2. klasse
Øst: 3.-6. klasse
Nord: 3.-6. klasse
Vest: 5.-6. klasse

Lokalerne
Den enkelte elev i alle specialklasser har egen arbejdsplads, og vi veksler mellem individuel og fælles undervisning. Klasserne er indrettet med borde med delvis afskærmning.

Undervisningen
Vi tager altid udgangspunkt i elevernes forudsætninger. 
Vi etablerer forudsigelige rammer for undervisningen og frikvartererne, blandt andet gennem brugen af specialpædagogiske hjælpemidler, herunder visuelle støttesystemer. 
Vi tilpasser fagene til elevgruppen i klassen. Der er et ekstra fokus på at udvikle grundfærdigheder i dansk og matematik.
Eleverne i specialklasserne er som udgangspunkt fritaget fra nationaltest medmindre andet aftales. 

Det overordnede mål med undervisningen er: 

  • At eleverne opnår mulighed for at udvikle sig, trives og lære.
  • At eleverne tilegner sig nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og blive rustede til at deltage aktivt i samfundet.
  • At elevernes forskellige forudsætninger og forskellige måder at lære på tilgodeses ved at undervisningen målrettes det enkelte barn.